onsdag den 8. januar 2014

Starten på Store forandringer


Nykøbing torsdag den 9. januar 2014

Kære Lise

 
Selv om det nu er nogen tid siden, så velkommen hjem. Jeg har fulgt med på din blog fra NZ, og har kunnet læse om en spændende og indholdsrig tur på alle måder. Din afskedssætning om en ”Once in a life” rejse har jeg kunnet læse mig til, at I har haft. Vi har her i starten af det nye år haft besøg af Morten. Han kom fredag eftermiddag og returnerede igen til Jylland mandag ved middagstid. Så har vi begge, Lise og jeg, hen over jul og nytår været sammen med alle vores børn.
Samtidig er jeg i den periode kommet på omgangshøjde på bloggen, forstået på den måde, at jeg nu også er tæt på vor egen tid. Et lille års tid med skiftende tempo og ca. 70 blogindlæg har det taget os at beskrive 2 delvis parallelle liv med sidehistorier og omveje.
Jeg er en smule imponeret over, at vores projekt - med dig som igangsætter og indpisker - er lykkedes forstået på den måde, at vi nu har stavet os igennem en historisk periode, der strækker sig fra ca. 1880’erne og frem til det nystartede år 2014, indtil videre.
Vi må på et tidspunkt i det nye år grundigt snakke sammen om fremtiden, stopper vi skriverierne? og da hvornår? Sagt med andre og måske lidt finere ord, skal vi have hele skidtet, form, proces, indhold og resultat evalueret. Det kan i sig selv blive ret hyggeligt.
Den tid, den glæde! Nu tilbage til pligterne.
Astrid var på dagpenge, arbejdsløs og uden udsigt til job. Arbejde havde hun også haft rigeligt af. Hun fandt ganske hurtigt ind i en dagsrytme, hvor hun fyldte en del af tiden ud med frivilligt arbejde i Røde Kors genbrugsbutikken i Ringkøbing og blev besøgsven og hjælper for en færøsk handicappet og fraskilt mand i vores nærområde. Den pågældende flyttede senere til Nykøbing for at være tættere på sine børn. Da jeg flyttede til Nykøbing stødte jeg på ham på et billede af det lokale sangkor, hvori Jack, Lise afdøde mand, sang.
Lille verden med krydsende spor!
De jobs gav hende stor tilfredshed og nye indsigter. I en periode rejste hun med tog til Aarhus en gang om ugen. Så kunne hun besøge Ane og Ole og samtidig havde hun et par aftaler med aarhusianere om husførelse og hushjælp. Hun overnattede hos Ane og Ole og kom retur med nye historier fra Østjylland. Mens vi knoklede i Telegramhallen, havde vi en af Astrids bekendte til på bestemte tider at gøre lidt rent i Østergade. Det fortsatte efter Telegramhallen. Samtidig fik Astrid tid til madlavning og vask derhjemme. Det gjorde det langt lettere for mig at få tid til at passe mit nye job, der startede august 2001 på en ordentlig måde. Og det tog i starten ret lang tid. Jeg fandt tøvende ind i rollen som lærer igen, men på en ret markant anderledes måde. Jeg kunne jo ikke finde pædagogikbøgerne. Første år var ret drøjt. Jeg måtte tage til takke med de fag og klasser, som skolelederen havde ansat mig til. Med en ny skoleleder og et nyt skoleår blev der plads til for mig at vælge. Jeg valgte klasselærerfunktionen sammen med en rigtig dejlig kollega. Det var i mit fravær blevet moderne at dele den rolle. Og jeg fravalgte dansk, det fag hvor mine spidskompetencer tidligere havde ligget. Efter et lidt besværligt 1. år blev de resterende arbejdsår i skolen de bedste i hele mit lange lærerliv.




60 års fødselsdag. Festen blev holdt på hotel Fjordgården lørdag den 23. november 2002.
Øverst har Astrid udstyret mig med en udmærkelse.
Næste billede: Fødselaren maler. Bemærk koncentrationen.
Næste billede: 2 flotte ungersvende til festen på Fjordgården.
De to sidste: De yngste gæster, Mads William med far Peter og Johan? med mormor Lise

Allerede i 2002 var der på hjemmefronten nye udfordringer at tage stilling til. Min 60 års fødselsdag ventede i november. Vi blev hurtigt enige om at bruge anledningen til at holde endnu en fest. En 10 årig cyklus i den efterhånden lange række af markeringer. Vi ville godt bruge nogle skillinger til en flot ramme for de gæster, som vi inviterede med denne gang. Vi valgte hotel Fjordgården som ramme om begivenheden. Lørdag den 23. november blev dagen for vores fest. Vi skulle blot skrive invitationer til vores gæster, resten klarede folkene på hotellet. Selv syntes vi, at det blev en dejlig fest i gode rammer. Endnu engang mødtes vi med familie, udvalgte kolleger og gamle og nyere venner. For os blev det en minderig dag. Peters svigerforældre, Hanne og Christian, Anes kæreste Ole og Rikke og Peters nyfødte dreng, Mads William var blandt de nyere gæster. Mads William er født den 20. september samme år. Han var i mange hænder den aften. Festen holdt vi kort før du og Johan for første gang skulle besøge Jane og Vaughan på New Zealand. I var begge noget spændte på den lange og dengang ukendte tur.
Knap et par år senere, i 2004, torsdag den 10. juni fyldte Astrid 60 år. Hun ville ej heller denne gang fejre dagen traditionelt. I stedet besluttede vi, at tage en tur til Berlin, med tog fra Fredericia torsdag morgen. Vi havde booket et godt hotel tæt på Kudam og Bahnhof am Zoo. Vi nød opholdet i den spændende by, der tilmed havde perfekt ferievejr.
Søndag vendte vi tilbage til Ringkøbing efter nogle gode dage i Berlin. Der var en uges tid til en sommerferie, som jeg glædede mig meget til.
Igen kom den lille mand med lorten på slæden i vejen for fremtiden. Den sidste skoledag, fredag den 18. juni 2004, blev jeg alvorligt og livstruende syg. Jeg havde mærket smerter dagen før, men fredag eftermiddag kom jeg hjem med rigtig ondt i kadaveret. Jeg var ved læge, men han overså tilstanden, måske har jeg ikke forklaret mine symptomer godt nok. Resultatet var en akut indlæggelse i Viborg med en punkteret aorta-aneurisme. Temmelig farligt og behandlingskrævende. Heldet eller forsynet var på min side. Efter nogle dage på intensiv i Viborg blev jeg overflyttet til intensiv i Herning. Herfra gik det hurtigt med at komme hjem. Godt nok vingeskudt og på nedsat kraft. Men funktionsduelig. Jeg fik en lidt længere ferie, men genoptog mit job på fuld tid og på fuld kraft.
Selv efter et par sten på vejen var jeg igen 100% fit for fight. Vi genoptog vores aktive liv. Til det hørte camping. Vi kendte det fra tidligere. Derfor havde vi købt en mindre og brugt vogn. Det kunne ikke gå helt galt. Blot var det besværligt at bo inde midt i byen, hvor der ikke var plads til at parkere en campingvogn. Vi skulle altid hente den på ”et fjernlager”, køre den ind i Østergade for at pakke og klargøre, inden vi kunne tage på tur. Hjemkomst og afmontering var på samme måde besværlig. Astrid havde som betingelse sat, at vi ikke skulle krydse landegrænser med vores køretøj. Sådan blev det. Kongeriget var stort nok til vores ambitioner.
Det blev til mange gode oplevelser rundt i fædrelandet med hjemmet på krog efter den blå Peugeot 406.
Den sidste tur blev en sommerferie på campingpladsen i Kruså i sommeren 2005. Vi kørte vognen derned først på sommeren, boede i den on and off, lånte den ud til Rikke og Peter, til Ane og Ole og holdt selv ferie i den senere. Samme sommer var bror Juhl bygmester på vores nye garage, der blev nybygget, hvor den gamle tidligere havde stået. Et for os stort projekt, hvor jeg i gulvhøjde kunne være til en smule hjælp for bror Juhl. Garagen blev færdig, manglede blot maling og elinstallationer. Maling stod jeg for både inde og ude, elarbejdet klarede Morten med hjælp fra en kammerat. Slutresultatet blev super godt med en nylagt terrasse anlagt af den murermester, der også støbte fundament og gulv. Den sommer holdt du 50 års fødselsdag i jeres nykøbte sommerhus på Mols.

Den nybyggede garage med fliseterrasse. Rigtig dejlig.
Fars fødselsdag den 30. august 2003. Mads William er knap et år. Rebekka er nyfødt fra 10. juli samme år. Festen blev holdt hos jer i Rønde. Det var sidste gang vi var sammen med far.
Da vi sidst på sommeren vendte hjem til Ringkøbing, var Astrid ret sikker på, at hun var syg. Hun frygtede, at hun var alvorligt syg. Hun gik til læge, blev undersøgt og senere sendt til yderligere undersøgelse på Herning Sygehus, hvor en undersøgelse i fuld narkose efterfølgende viste, at hun havde kræft i livmoderhalsen. Hun skulle opereres. Herning Sygehus havde en god afdeling til behandling af underslivssygdomme, viste statistikkerne, så hun valgte stedet der. Operationen blev fastsat til, jeg tror det var tirsdag den 13. december, og hun var noget omtåget, da hun igen kom tilbage til sygestuen. Kun langsomt fik hun det bedre. Jeg frygtede for, at hun skulle blive på sygehuset julen over, men så galt gik det ikke. Den 22. december hentede jeg hende hjem. Julen det år, blev en stille en af slagsen. Astrid var ikke til meget julestemning, ej heller så jeg mange julelys det år. Lyset kom dog tilbage, både det udenfor og i vores hjerter. Det blev januar. Netop i januar, den 21. i måneden, ville Stinne, Astrids mor, fylde 100 år. Den fest glædede den gamle kone sig til. Hun havde besluttet at samle hele familien og naboer. Fra yngste tipoldebarn til ældste datter med alt der imellem. Astrid var godt på vej til at genvinde energi og huld. Hun glædede sig til samværet med søskende og søskendebørn. Hele vores lille del af den store familie mødte på dagen op i Jernbanegade 6 for at være med. Dagen blev minderig på alle måder. Stinne fik på dagen lykønskningsbrev fra dronning Margrethe og personligt besøg af borgmesteren på Thyholm. Den gamle kone fandt de sidste kræfter frem og nød dagen i fulde drag. Kort tid efter kom hun efter eget ønske på plejehjem, først på aflastning, der senere blev afløst af en permanent plejeplads. Vi var med til at indrette hendes bolig, men det kunne ikke holde Stinne i live. Kort tid efter, at hun var flyttet ind, blev hun ukontaktbar og i løbet af en tid sov hun stille ind, mæt af dage.
Den første september 2006 døde Stinne efter et langt liv.
 
 


Øverst: Stinne på 100 års dagen med et lysvæld af en lagkage. Snakken gik lystigt blandt gæsterne på loftet.
Midten: Artikel i den lokale ugeavis i anledning af Stinnes første tipoldebarn kort før 100 års fødselsdagen.
Nederst: 4 søskende i gang med at rydde Jernbanegade 5. Stinne er flyttet på plejehjem.

I sommeren 2006 havde Astrid og jeg været på ferie i Stockholm. Vi havde booket 5 overnatninger på et godt hotel i et finere kvarter af byen, Østermalm. Rejsen til og fra Stockholm skete med tog. Fra København til Stockholm rejste vi med et svensk højhastighedstog med aircondition og restaurant. Lækker togrejse.



 

5 billeder fra Stockholm. Øverst Astrid får en slapper på hjørnet af Sveavägen, hvor Palme blev skudt. Mindepladen for mordet på Palme. Næste: Drotningegatan, en travl og spændende gågade i byen. Byens flotteste hotel, Grand Hotel. Hestegarden ved kongeslottet i Gamla Stan
Vi oplevede byen for egen regning og uden guide. Så de steder, man som turist i byen skal se, Gamla Stan, kongeslottet, Globen og utallige andre seværdigheder i byen. Vejret var pragtfuldt.
Jeg lovede i mit sidste skriv, at jeg ville lade dig komme hjem, komme til tasterne og derefter gøre mit liv i Ringkøbing færdig i dette indlæg. Ingen af delene kan jeg overholde. Der skal endnu en omgang ord til at rydde op i Ringkøbing, inden jeg er flytteklar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar