torsdag den 12. september 2013

Læreruddannelse, 2-børns strategi og flytninger


Nykøbing den 11. september 2013

 Kære Lise

Vi er igen kommet op i gear med vores skriverier. Med et af Lises udtryk her fra Falster, er der kom­met mere flunk i bloggen. Driverhuset fungerer og regnvejret er kommet. 10 mm i nattens løb. Man lærer vel at være glad for lidt. Det er den hemmelige havemand, der nu taler.
Vores blog skal helst ikke fremstå alt for selvfed. Men det er for mig spændende at få dit liv sat på skinner og køre en tur baglæns i dit livs meritter.
Dit job hos Ældremobiliseringen dukkede op af erindringernes overfyldte kasse. Jeg mener at hu­ske, at det job en gang førte dig en tur til Ringkøbing. Her skulle du forsøge at gøre livet mere spæn­dende for de dengang understimulerede ældre på de egne. Jeg erindrer tydeligt skellet mel­lem ”dem” og vi andre. Dengang solgte vi lotto og tobak. Du skulle inspirere ansatte og eller ledere i Ringkøbing Kommune. Kreativ underviser på social- og sundhedsuddannelsen i Aarhus. Hvor kom den fra? Den var vist nok ny for mig.
Efter sommeren i Søndervig vendte livet som lærerstuderende tilbage. Jeg havde valgt to linjefag: historie og matematik. Det sidste fag valgte jeg, fordi jeg scorede ”tårnhøjt” i matematik på HF. Jeg tænkte ikke på skemateknik i folkeskolen, da jeg valgte, men kom heldigvis på bedre tanker. Der var for mig for store udfordringer i algebra og andengradsligninger, så matematikken blev udskiftet med dansk. Det kunne jeg i et mindste snakke. Vores dansklærer, seminarielektor Niels Knudsen vidste, hvad han underviste i. Han var inspirerende dygtig og meget behagelig som underviser og menneske.
Studierne passede på lange stræk sig selv. Jeg passede i stor udstrækning undervisningen, afleve­rede opgaver, og forberedte mig hensigtsmæssigt. På den måde blev der tid til andre gøre­mål. Ej heller de sociale sider af studielivet var der meget plads til eller behov for. På seminariet fik jeg et job i kantinen som kassemedarbejder. Kantinebestyrer fru Nielsen, det skønne menneske, kunne bruge en lærerstuderende til i frikvartererne at sælge kaffe, vand, rundstykker og tarteletter. Så hvorfor ikke. Det reducerede madpakkesmøringen derhjemme. Samtidig blev jeg løsarbejder ved Herning Teaterforening. De brugte festsalen på seminariet som skuespilhus. Salen skulle byg­ges op til hver forestilling med stole og andet udstyr. Og der skulle være en pladsmand til at mod­tage de forskellige teatergrupper med udstyr.
Den nye læreruddannelse var indrettet med elastik i enden - forstået på den måde, at man kunne færdiggøre den efter 7 semestre, 3½ år, eller de normerede 8 semestre, 4 år. Dummies kunne snuppe et semester mere for at få nogle eksaminer gjort stuerene.
Astrid var fortsat frisørmester og Morten gik i børnehave. Som hovedregel afleverede Astrid og jeg afhentede. Asylet, som børnehaven hed, lå i Skolegade 28, altså i centrum af Herning i kort og overkommelig cykelafstand fra Øster Kirkevej 33. Noget længere var cykelafstanden fra Øster Kirke­vej 33 i Herning til Jernbanegade 5 i Hvidbjerg Kristelig Himmelfartsdag den 7. maj 1970. Til gengæld var vejret flot med høj sol, ingen vind og milde temperaturer. Astrid holdt selvfølgelig luk­ket i salonen på så dejlig en dag. Hvilke muligheder rummede sådan en ubrugt forårsdag? Vi vid­ste, at Stinne og William havde besøg af deres børn, også Ingrid og pigerne var på besøg. Fri­stende at blive en del af familiefællesskabet. Hvor kom idéen fra? Vi blev allerede enige tidlig formid­dag om at smutte en tur til Hvidbjerg på cykel - med Morten på bagsædet af min. Der var kun 75 kilometer, solen stod højt og vejene var brede. Træningen til turen havde vi misset, men der var luft i dækkene og en lille nødmadpakke gjort klar. Morten nød turen hele vejen. Astrid var posi­tiv helt til Holstebro. Det samme var jeg. Den lette vind kom fra en nordlig retning. Den vej skulle vi fra Holstebro. Herfra blev tråddene tungere. Vi overførte ikke længere så mange watt ud i peda­lerne, holdt nogle pauser og begyndte at fokusere på, hvor mange kilometer, vi havde kørt, og hvor få vi så havde tilbage, inden vi rullede over målstregen i Jernbanegade.
Familien var totalt overrasket. Vi blev budt velkommen som sande cykelhelte. ”Bagdelene” ved en sådan bedrift var ganske mærkbare. Vi nød i fulde drag resten af dagen med familien. Om aftenen sendte vi Astrid retur med toget. Hun skulle jo på arbejde dagen efter. Vi andre kunne holde fri og blev i Hvidbjerg, tror jeg nok. En minderig skøn forårsdag.
Øverst: Juleaften i Jernbanegade 5 i Hvidbjerg 1970. Der var god plads på førstesalen hos Stinne og William.
Nederst: Juleaften på Søndermarksvej 7 i Vivild 1971. Gravide Astrid viser stolt en gave frem.


Vores lille kernefamilie havde endnu i 1970 ikke grundlagt egen jul med juletræ, andesteg og gaver hjemme hos os selv. Derfor holdt vi på skift jul i Hvidbjerg eller i Vivild, pænt lige fordelt. Med vores begrænsede erfaring tænkte vi på glæden ved vores besøg, ikke ret meget på besværet og udgif­terne for vore forældre.
Julen 1970 fejrede vi i Hvidbjerg. Stinne og William havde på første sat i Jernbanegade et dejligt stort lokale til den slags sammenkomster.
Året efter, julen 1971, rejste vi med tog til Vivild. Folkevognen havde vi solgt eller skrottet. Vi havde nok ikke råd til at køre i den mere. Til gengæld var Astrid igen blevet gravid. Denne gang var papi­rerne dog i orden. Vores forældre kunne glæde sig til det tredje barnebarn. Else havde født Klaus i februar 1970.
 
Øster Kirkevej 33 1970 måske. Kernefamilien var endnu på kun 3 personer.

Måske var Astrids graviditet medvirkende til, at vi begyndte at kigge efter en større lejlighed. Øster Kirkevej var for lille til at rumme en kommende storfamilie.
Brændgårdsparken var et ganske nyt boligområde beliggende vest for H. P. Hansensvej, ringga­den omkring Herning. Det var - og er - et socialt boligselskab med velindrettede og store lejligheder. Her var vi heldige og kunne flytte ind på første sal i en 91 kvadratmeter stor lejlighed i nr. 47, nu med eget badeværelse. Jeg mener, at vi flyttede i sensommeren 1971. Den bedste bolig, vi indtil da var rykket ind i. Flytningen blev som flere gange tidligere klaret af Herning Godstransport. Astrid søster Ingrid har helt bestemt også denne gang stået bi med indretning og gardiner med meget mere.
I dit sidste skriv funderer du lidt over bosteder og flytninger. Du opgør (en anelse flov, fornemmer jeg), at I i jeres fælles liv ”kun” har boet på 3 adresser. Det kommer man ikke i Round Abouts Hall of Removers med.
I vores godt 5 års Herning-basserede liv boede vi 5 steder. Knud fra Herning Gods, Ingrid, Astrid og jeg havde ret meget styr på, hvordan en flytning skulle skæres til.
Brændgårdsparken 47 var nu omdrejningspunkt om vores liv. Morten blev i Asylet, Astrid var nu gravid frisørmester med længere til salonen og med en voksende mave. Læg dertil, at vinteren i 1971 allerede begyndte midt i november med en forrygende snestorm. Hun var ”sat til” - som det vist nok hedder nu om dage - at skulle føde ultimo januar 1972. Hun var samtidig sat til at skulle føde på den spritnye Flødeklinik, som var bygget i Herning. Den klinik var uden tvivl et resultat af kommunalreformen fra 1970, der reducerede antallet af amter og kommuner. De overlevende blev selvfølgelig større og Ringkøbing Amt kunne vise fremsyn ved det initiativ. Det ændrede dog ikke på, at Peter blev født som rødhåret fredag den 28. januar 1972. Fødslen tog ikke mange halve timer og faderen deltog ikke i ankomsten, det gjorde ”rigtige” fædre ikke i de tider.
Peter ankom i en turbulent tid med hård frost og klassisk vintervejr. Frederik den Niende, 1899 til 1972, var efter en kort sygeperiode død fredag den 14. januar 1972. Han ældste datter, prinsesse Margrethe var af statsminister Jens Otto Krag fra balkonen på Christiansborg blev ”udråbt” som Hendes majestæt dronning Margrethe den Anden af Danmark. Jens Otto Krag var en sølle udråber, vintervejret var strengt og riget var i sorg.
 
Statsminister Jens Otto Krag udråber Danmarks nye regent fra balkonen på Christiansborg lørdag den 15. januar 1972. Man kan se, at rollen for statsministeren er ubekvem.

Det var selvfølgelig spektakulært, at kongeriget nu var forvandlet til et dronningerige. Aviser, radio og tv havde gode dage med masser af stof. Tv tog stikket hjem ved at sende hele begravelsesceremonien fra Christiansborg Slotskirke på kanonlavet til Hovedbanegården, derfra med damplokomotiv til Roskilde station og endelig igen på lavetten til Roskilde Domkirke. Morten og jeg så en del af det spændende show gennem butiksruden ved en nyindrettet tv-forretning i Skolegade i Herning. Astrid og nyfødte Peter blev hjemme i varmen.
 
 
Peters barnedåb søndag den 31. marts 1972. Dåben var i Johannes Kirke i Herning. Festen holdt vi hjemme i Brændgårdsparken 47. Det var en af de få gange mor besøgte os i Brændgårdsparken. Nederst er det fadderne Ingrid, Esther og Hans Jørgen med Morten på skødet.
 
Peter blev senere på året, søndag den 31. marts 1972 døbt i Sct. Johannes sogns kirke i Herning. Faddere var Ingrid, Esther og Hans Jørgen, Esthers daværende og nu afdøde mand.
I mit næste skriv fortsætter vi rejsen mod vest, selv om det var besværligt at komme dertil.
Til slut vil jeg nævne dagen i dag. Rigtig mange mennesker kan præcist redegøre for deres færden tirsdag den 11. september 2001, da Osama Bin Laden og hans Al Qaida slæng udførte deres frygtlige ugerning mod USA.

1 kommentar:

  1. Hej fru og hr. For alle dine behov for lån og finansiering af dine projekter bedes du kontakte fru Martine Martinez, fordi hun tilbyder tilbud på lån efter eget valg til en sats på 2% i løbet af lånets løbetid indtil 25 år i henhold til beløbet det

    nødvendige lån. Gæster skal være over 18 år. Denne låneoperation er 100% garanteret for seriøse kunder. For alle dem, der har brug for det, bedes du kontakte dem på e-mail adressen: martinemartinez003@gmail.com eller på deres
    kontakt whatsapp: +1 229 598 6946

    SvarSlet