fredag den 1. marts 2013

Udflugter med madkurven

                                Et sted mellem Sjælland og Jylland fredag den 1. marts 2013

Kære Kaj

Ups. Ikke godt med den faktuelle fejl omkring pastor Mahlers tiltræden i Vivild/ Vejlby sogn. En så graverende mangel på fakta kan skade mit omdømme som erindringsskriver med risiko for at miste trofaste læsere. Jeg tilslutter mig bekendelsesbølgen og står åbent frem: jeg er ikke god til historie og har nødvendigvis ikke altid styr på kronologien.

Dette indlæg bliver til på årets første forårsdag, mens DSB fører os med tog til tiden fra Hovedstaden ned over Fyn til smilets by. Vejret er forårsagtigt og giver fornyet tror på, at alting igen snart grønnes. Sådan et vejr ville tilbage i min barndom i 60erne have fået købmanden til at køre bilen ud af garagen, mens konen pakkede madkurven. Destinationen kunne meget vel være både Egtved og Vejle.
Med risiko for igen at gøre mig skyldig i en faktafejl, vil jeg sige, at i de mellemliggende år fra jeres besøg hos familien Bertelsen i Egtved til far, mor og jeg besøgte dem måske 15 år senere, var familien flyttet til Vejle. Det er i hvert fald sådan jeg husker det. Stadig kan jeg se for mig at vi kørte i noget, der kan minde om dansk hårnålesving i Vejle og at Bertelsens hus lå på en hjørnegrund i nærheden. Det er vel heller ikke usandsynligt, at de to i mellemtiden er blevet gamle nok til at trække sig tilbage og har købt hus inde i Vejle. De to sønner, du nævner har jeg aldrig kendt, for de var voksne og ikke hjemmeboende, da jeg besøgte familien. Derimod husker jeg meget tydeligt, at den ene af drengene blev gift med en pige fra Østrig. Hun hed Dårlig. Når denne Dårlig har printet sig ind i min bevidsthed, er det fordi, hun til far og mors sølvbryllup spurgte mig om det var mine bedsteforældre, der havde sølvbryllup. Det var pinligt og jeg var med min 11 år meget flov over at have så gamle forældre. Episoden står mejslet i min erindring, som noget jeg har det dårligt med. Jeg ved ikke, håber det i hvert fald ikke, men måske kan der være en risiko for, at jeg i situationen var lige så fej, som Peter i sin tid var det, da han tre gange fornægtede sin herre før dennes korsfæstelse. Måske skyldes min uvilje mod at slippe oplevelsen simpelthen, at jeg ikke ville være ved, at jeg havde gamle forældre. Nyt stof til en bekendelsessession.

At du og jeg tilhører omend ikke hver sin generation, så dog to forskellige årtier opleves oftere og oftere i denne proces.

familien Have fra Egtved
Du skriver at familien Have, Karen, mors nære veninde i Egtved og hendes mand Ejner ikke havde hjemmeboende børn. Jeg husker de havde tre: Kirsten,Ole og Johannes. Kirsten var så meget ældre end mig, at jeg ikke var interessant for hende.Jeg husker ikke noget om Johannes alder i forhold til mig. Ole derimod har jeg et meget klart billede af. Han var udviklingshæmmet. En rar og glad dreng, som tog mig med rundt på det lille husmandssted. Gad vide, hvad der senere er blevet af Ole. Hans bror Johannes, mener jeg han hed, døde i en meget ung alder af prostatakræft.
Jeg besøgte for måske ti år siden Karen. Hun boede dengang stadig på den lille gård. Karen tog gæstfrit imod mig, fandt gamle fotos frem af hende og mor og fortalte episoder fra de to kvinders fælles ungdomsliv i Egtved. Hun fortalte, at mor dengang var en smuk og ombejlet kvinde.
Mor på besøg i Karens have. Hvem barnet og den ældre kvinde er, ved jeg ikke. Det er Karen, der står bagest

Tilbage til sommerudflugterne. Jeg er helt sikker på, at min glæde ved at spise i det fri er grundlagt på udflugter med madkurven i min barndom. Hvilken bil, vi kørte i, har jeg ingen anelse om. Men den ternede dug på klapsammenbordet, kan jeg beskrive i detaljer. Hvem sagde dreng/pige.

 Else, Kaj og Lise sammen med far. 
Jeg har ingen erindring om tid eller sted for udflugten.
Else med forklæde indikerer at der også på denne udflugt serveres mad og drikke.

Far, mor, Else og Lise på udflugt sommeren 1960
Det var intet mindre end en fest, når familien tog på udflugt med madkurven, et lille gasblus og - læg lige mærke til den detalje, en transistorradio. Så var der dømt hygge, samvær og nye oplevelser. Lige noget for en nysgerrig og eventyrlysten pige som mig.

Du antyder, at vi er på vej til et gensyn med den fædrende del af vores familie, eller i hvert fald med Vejlby. Den er jeg med på. Desværre må vi jo erkende, at stamtræet på mors side er uden mange grene. Hvad vi har manglet af onkler, tanter, fætre og kusiner på mors side, har vi til gengæld haft i rigt mål på Thomasen siden. Der skulle være historier nok til et par blogindlæg. Inden jeg slutter mit, kommer her endnu et foto fra en af mine minderige sommerudflugter - denne gang med vores fætre Flemming og Eigil.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar