mandag den 11. marts 2013

Storfamilien i Vejlby og kernefamilien Down Town


Nykøbing medio marts 2013

 
Kære Lise

 
Jo mere vi skriver jo flere spørgsmål melder sig. Det må være status. Jeg vil lade familien Have i fred og afvente, at du evt. bringer nyt til den del af historien.
 
Nogle af billederne i din fotokavalkade har jeg set før, andre var ukendte for mig. Det var måske heldigt, at det var dig, der ”arvede” fotoarkivet, som vores mor ordnede i den sidste del af hendes liv. Du har fra starten haft en hensigt med alle de (for mig dengang) gamle og uinteressante billeder. Ham Søren Kirkegaard kan have ret i, at man skal gå forlæns i livet, men kigge sig bagud over skulderen.

Tilbage til Petrea og Rasmus Kristian og deres 8 børn. Set med vore briller ligger der mange børnepenge i en sådan søskendeflok. Tiderne dengang var andre. Bedstemor var den i huset på bakken, der holdt sammen på familien, sørgede for mad, rengøring af hus og børn, passede køkkenhave - sammen med bedstefar tror jeg - og fodrede julegris. Sådan et husdyr havde de to. Den var bestemt til at skaffe sul på bordet i en del af den mørke tid, inklusive juletid. Grisen boede ude i den ene del af baghuset, til venstre når man gik ud ad døren til haven. Den var en del af de to menneskers hverdag. Jeg husker deres snak om grisen. Især husker jeg et år, hvor deres gris ikke var i første klasses stand. De var oprigtigt bekymrede for dens livsevner. Ville den nå at vokse sig slagtestor? Eller måtte den opgive og efterlade de to med tomme hylder i spisekammeret? Det lå i direkte forbindelse med køkkenet.
Hans Albert konstaterer i et brev dateret 2. februar 1941 ” Grisen er vel ogsaa slagtet”.

Jeg spurgte i slutningen af mit sidste indlæg, hvorhenne i Allingåbro mor boede fra hun ankom til byen i 1937.
En del af svaret får vi i et brev fra Hans Albert til hans datter Gerda og svigersønnen Johannes (vores mor og far) dateret søndag den 5. maj 1940 ”du skriver du boer hos dine Svigerforældre er det ikke for megen Besvær da din Svigermor ikke er saa rask, jeg vendter dig jo saa hjem inden saa længe selv om det bliver haardt for dig Gerda og tage Afsked med dem alle de har jo været saa gode imod dig alle ikke mindst dine Svigerforældre som du ikke kan takke nok for hvad de har været for dig jeg kan godt forstaa som du skriver at det maa være strengt for jer begge at undvære hinanden for jeg tror nok at i holder meget ad hinanden”.
Vores mor er blevet opsagt i sin plads hos Jens A. Ross pr. 1. maj 1940. Formentlig på grund af tidernes ugunst i tøjbranchen. Heldigvis var der hos svigerforældrene hjerterum og dertil husrum, så Gerda flytter ind hos dem engang i foråret 1940. Allerede til oktober er Gerda tilbage i sin gamle plads hos A. Ross. Hendes far skriver i et brev dateret 7. oktober 1940 ”.. og saa til lykke med din ny gamle Plads haaber det gaar godt ”.


6 søskende fra Vejlby. De 6 befandt sig
godt i hinandens selskab, som billedet
også kan antyde. Fra venstre er det Jens,
Johannes og Aage.
Derefter Krista, Esther og Anna. Kusine
Anna-Grethe mener, at billedet stammer fra
starten af 80'erne. Hvor er de 6 samlet?
Måske hos Annemie og Aage?
I går, lørdag den 9. marts, fik jeg en mail fra kusine Anna-Grethe. Endnu bedre var der et billede vedhæftet denne mail. Hun har guldet hende Anna-Grethe. Et skønt billede af de 6 tilbageværende søskende. De nød åbenlyst hinandens selskab. Og i min erindring mødtes de jævnligt, Jeg glædede mig til at få besøg af de festlige mennesker, så længe jeg var hjemme og kunne deltage i løjerne. Anna-Grethe mener, at billedet er taget i start-80’erne. Hun kan ikke genkende interiøret. Ej heller kan jeg. Vi er nok tilbøjelige til at mene, at billedet kan være taget hos Annemie og Aage i Fredericia. Måske kan andre hjælpe i den opklaring?


Onkel Jens har vi fulgt på vej. Den næste i alder er faster Anna. Hun er født i 1916, den 12. januar. Hvad blev der af hende og hvorhen rejste hun?
En væsentlig del af svaret har Anna og Hans’ søn Jørgen leveret. Han var straks med på ideen og gik i arvegemmerne. Her fandt han bl.a. et par anbefalinger fra Annas unge dage. Den ældste er fra Randers, dateret den 1. maj 1938 og underskrevet Johanne Sørensen. Skudsmålet er lydefrit og sender Anna i den næste plads i Christians X’s København. Her var Anna til 1. februar 1940. Fru Kate Boas Andersen var lige så tilfreds som fru Sørensen i Randers. Så tilfreds, at hun efter afskeden med Anna, hyrede hendes lillesøster Esther. Nu var Anna efter en kortere tur til Allingåbro, klar til andre udfordringer i København. I en periode, arbejdede faster hos teatermanden Knud Pheiffer, der i sart-40'erne var hastigt på vej op. En karriere med egen revy. Ligeledes blev Magasin blev Annas arbejdsplads i rigtig mange år. Måske var det i Magasins herreafdeling hun mødte manden i sit liv, Hans Dirch Bastiansen. De to blev gift i Grundtvigskirken i København 3. december 1943. Onkel Hans arbejdede i sit lange arbejdsliv i Baltica i Bredgade bl.a. som cyklende inkassator. Han opnåede status som mister Baltica. Og nød sit arbejdsliv højt til vejrs på sin inkassatorcykel. Hans var født i 1904 og døde i 1998. Faster Anna døde den 2. april 2008.






Esther, Krista og mindstemanden Aage må vente til en senere runde.
Du har i din fotokavalkade medtaget et billede, der på flere måder er væsentligt. Billedet hvor mor med venstre hånd styrer barnevogn med Else og solskærm, med højre holder den ældste selvgående i stram hånd. Hun er lige drejet ud fra svigermor og har sat kursen down town. Måske har hun været på et erstatningskaffebesøg med et par gode børneopdragelsesråd fra Petrea i stedet for kringle.
Billedet kan også bekræfte, at vores mor efter et par hurtige børnefødsler var blevet hjemmegående på fuld tid. Hun kunne måske heller ikke finde vej til vuggestuen.
Når vores mor kom hjem og fik vi to småfolk pakket ud oppe i lejligheden på første sal, kunne det godt være, at jeg indtog min yndlingsplads henne ved vinduet ud mod verden, over mod Allingåbro Hovedbanegård, der lå stor og spændende skråt over for. Jeg husker, at jeg med hjælp fra en stol eller en skammel, havde et perfekt kig til alt hvad der rørte sig på skinner og perroner.
Krigstid betød i min beskyttede lilleverden blot mere for øjet, mere liv på stationen og - ikke mindst - på pladsen uden for. Her var ofte tysk militær, tropper der stod i geled, heste, militært udstyr og tog der ankom og afgik, som tog nu gør.




I dag havde jeg måske taget mine barnebriller på igen. I et splitsekund var vores nu sortmalede tobaksbord, eller hvad sådan et lille simpelt bord i fyrretræ nu hedder rykket tilbage i stuen hos bedstemor og bedstefar. Det stod i deres stue også ved vinduet ud mod verden. Til højre for bordet stod bedstemors favoritstol. Hun var i mange år svagelig med hjerteproblemer, og derfor mindre aktiv. Når man som besøgende kom ind i stuen forventede man (jeg gjorde), at hun sad med tøflerne hvilende på den højre stiver mellem for- og bagben. Tøffelmærkerne er stadig intakte.
Nu skal du slippe for flere røverhistorier i denne omgang. Men jeg lover, at der kommer flere.
Og dog! Jeg glemte de kommentarer til et af dine billeder, som kusine Anna-Grethe og jeg i fællesskab fik os kloget frem til. Billedet er dette her
 
Vi nåede frem til, at det - som du også mener - er fra venstre Louise med Anna-Grethe på armen.
Anna-Grethe mener, at hun måske er blevet skraldfornærmet eller genert, og derfor ikke ville med på billedet. Så er det farbror Jens med slips og cerut. Derefter er det ugifte Gerda med fætter Allan på armen. Allan er født 24. januar 1939. Til højre for mor står bedstemor og bag hende bedstefar med hat og fint tøj. Ved siden af bedstemor står farbror Aage i korte bukser, fotogén som Justin Bieber. Aage er født 24. september 1927og er præcis i kortbuksealderen.
Den sidste herre til højre i habit og hat med butterfly kan være - og så er det spændende - vores morfar Hans Albert. I sommeren 1939, hvor billedet må være taget, er Hans Albert ene, han går med butterfly, og han har besøgt bedstemor og bedstefar. En fascinerende tanke, men måske holder den ikke i virkelighedens klare sollys. Kan nogen bringe os på andre tanker, lytter vi gerne.
.
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar