fredag den 15. marts 2013

Kernefamilien vokser og iværksættergenet aktiveres


Nykøbing i midten af marts 2013

 Hej Lise

 Du var meget hurtig på tasterne med dit svar. Et svar med en suttehistorie, der kan aktivere pædagoger og psykologer med bekymrede bemærkninger og velmente vejledninger. Men også et svar med nye herlige billeder fra tiden dengang. Igen billeder, du må have opbevaret og gemt til en passende lejlighed. Den er så nu.
Jeg vender tilbage til billeder og ”kakkelovn”. De skal have ord med ud på deres tur til det interstellare pensionat.

Jeg er nødt til først at opholde mig lidt ved Lises og min tur til København i går onsdag den 13. marts 2013. Da brugte vi julegaven, som vi fik af Carina, Peter og deres børn. Gaven indeholdt et besøg hos dem i Allerød, derefter We Will Rock You i Forum. En lang og herlig dag med internationale over- og undertoner. Et tysk ICE-tog fra Nykøbing til København, en dansk hyggemiddag efterfulgt af et engelskproduceret show med Queen-musik serveret i en flot ramme. Vi var hjemme igen kl. ca. 01.30. Hvem siger, det er kedeligt at være pensionist?

Tilbage til fortiden. Den omtalte kakkelovn var et fyr, der leverede varme til hele købmandshuset. Hvorfor det fyr, der forbrændte kul og koks (og måske i de første år) briketter af tvivlsom brændværdi, af alle steder skulle placeres netop i hjertet af købmandens indtjeningscenter, er for mig ubegribeligt og uden forklaring. Måske var den placering mest hensigtsmæssig og økonomisk. Centralvarme i 50’erne var ikke hver mands eje. Jeg er sikker på, at Johannes mange gange har ladet sig irritere af de støvgener og andre ulemper, det fyr afstedkom. Fejelærlingen delte irritationen!
De 13 fætre og kusiner i sandkassen er et scoop. Jeg husker ikke begivenheden eller anledningen. Bestemt efter din alder må det være fra sommeren 1956. Lyder det helt i hegnet? Der må være nogle mødre i baggrunden. Billedet dokumenterer vores fars livslange lyst til flyvende væsner. Volieren er under udbygning. Dueslaget ligger til venstre for sandkasse-opstillingen.

Efter at have konsulteret bror Juhl, kan vi prøve med nogle navne. Stående er det søster Else, fætter Kaj, bror Juhl, Skriver-Kaj, fætter Knud Erik Rønde, hans lillebror Keld og deres lillebror Bjarne. De siddende små var ikke i vores liga, kortbukseklanen, der lyser af selvbevidsthed og merviden, men de har dog navne. Fra højre er det Knud Eriks lillesøster Bodil, lillebror Eilif? Åse og Ruth af Louise og Jens klanen. Den sidste - med hånden på kanten af sandet - kan være fætter Jørgen fra København. Og altså dig i forgrunden for hele banden.
Brormand kunne også bekræfte grisens betydning for familiens fødevareforsyning. Han kunne endda huske, at den op mod slagtetiden var pyntet med en rød sløjfe. Han mener, det var for at skjule slagtekniven.
Billedet af ombygningen af huset på bakken giver et godt kig på placeringen, lidt væk fra vejen, placeret i niveauforskellen mellem for og bag. Forfra går man direkte ind i kælderen. Bagtil går man fra kælderen op ad trappen og ud i baghaven. Renoveringen kan være i forbindelse med, at farbror Aage og Tante Annemie overtager huset engang efter bedstemors død i 1967, den 18. februar.
Inden vi forlader Vejlby skal du have et par billeder, som fætter Knud Erik har sendt mig. Som det fremgår af dem, var familien fra Esbjerg også glade for at komme i hjemmet hos Petrea og Rasmus Kristian. Faster Esther overtog pladsen hos fru Kate Boas Hansen i København efter faster Anna 1. februar 1940. Hvor længe hun tjente fru Boas Hansen, ved jeg ikke. Men da hun bliver gift med onkel Kaj den 17. august 1941 i Vejlby, bor hun Kongensgade 27 Esbjerg. I den by bor hun og familien resten af livet.

                                              De to billeder er familien Laursen, Esbjerg og deres
                                              venner Elva og Villy Andersen med datter Lilian på
                                              besøg i Allingaabro


                                          Mor og faster Esther i bedstemor og bedstefars forhave.
                                              Kusine Anna-Grethe har vejledt med navne. Mellem de
                                              voksne er det Anna-Grethe, fætter Knud Erik, Esbjerg,
                                              fætter Allan i lederhosen og lille skriver-Kaj i kronraget udgave.


Anden Verdenskrig bliver ældre. Det gør vi to søskende også. Jeg har ingen erindring om, at krigen kastede skygger over vores og vore forældres liv. Du funderer over, hvor gammel du var, da du begyndte at oplagre indtryk til senere erindring. Jeg har tidligere nævnt mine vinduesobservationer fra førstesalen. Men ellers er der ikke meget på hylderne fra den tid. Jeg har en tåget erindring om et norsk/finsk? barn omkring min egen alder eller lidt ældre, som var på ”opfedningsophold” efter krigen. Jeg har ingen præcis fornemmelse af omstændighederne. Kun at vi har leget sammen i den lille have i forbindelse med lejligheden. Jeg er dog klar til at afvise hele historien som erindringsforskydning.
Hen mod krigens slutning er mor stadig hjemmegående, far er en erfaren kommis hos byens førende kolonial- og foderstofforretning. Måske hænger tingene sammen på den måde, at da familien igen bliver forøget med bror Juhl, der fødes den 16. juli 1945, begynder købmandskommisen at tænke over fremtidens forsørgelsesgrundlag. Krigen er slut og en ny tid kan begynde. Og så bliver der en lille forhutlet købmandsforretning sat til salg, godt nok i Vivild, men dog i cykelafstand af Allingåbro. Og så er storebror Jens med familie blevet etableret som graver og kirkebetjent i Vivild. Vores far har før rejst efter storebror Jens, og det gik jo ok.


Vores far har aldrig fortalt om, hvordan det gik til, at han og mor besluttede at købe købmandsforretningen, der var til salg i Vivild. Hvor mange penge kostede sådan en biks med ejendom? Hvordan skaffede de skillingerne til købet? De fortalte det ikke, måske fordi vi (jeg) aldrig spurgte. Da mulighederne for at spørge var der, tænkte jeg ikke på sådanne ting - ærgerligt!
Jeg har en fragmentarisk, men meget holdbar erindring om vores flytning fra Allingåbro i slutningen af februar 1947. Jeg er sikker på, at vi flyttede i en åben rød lastbil med kæpskinner, side-forhøjelse. Jeg mener mere usikkert, at lastbilen var en Opel. Jeg har endnu fascinationen af at sidde i så stor en bil med vores flyttelæs.
Dunkelt erindrer jeg også ankomsten til familiens nye domicil, den lille lidt forfaldne ejendom på hovedgaden i Vivild. Det var et antiklimaks. Fra transport i en stor lastbil til et lille, mørkt og koldt hus med en endnu mindre købmandsbutik i den østre ende af huset.
Med genbrug af cirkusbilledet så var cirkus Memo nu opslået på det sted, hvor du - om en hel del ord og ikke så mange år - gør din entre. Men den historie må du vente med til senere.
Jeg vil slutte med den annonce, som vores far indrykkede i Rougsø Bladet onsdag den 5. marts 1947.
I annoncen står der:
FORRETNINGSOVERTAGELSE
Efter jeg har overtaget den af Købmand Axel Hansen
drevne forretning anbefaler jeg mig til Forretningens
nuværende saavel som fremtidige Kunder.
Tlf. 7
Vivild den 5. Marts 1947.
Med agtelse,
Johs. Thomasen.
Vivild

Ingen kommentarer:

Send en kommentar