søndag den 24. februar 2013

Hovedrengøring på Alderdomshjemmet

                                                                  Rønde en snekold søndag - den sidste i februar 2013


Kære Kaj

Udenfor sner det. Jeg ved, du ikke bryder dig om vinter og sne. Egentlig har jeg ikke så meget imod sne. Det er bedre end tåge, regn og gråvejr. At foråret er lige om hjørnet, vidner fire erantis på spisebordet om. De kom fra kulden udenfor køkkenvinduet ind i varmen i går. Vejrudsigten taler om 8 grader på torsdag. Det passer os meget godt for netop onsdag, torsdag og fredag har Johan og jeg planlagt en Københavnertur. Vi har nogle bonuspoint, som skal bruges inden sommer for ikke at gå tabt. Nu konverterer vi dem til et par gratis overnatninger i hovedstaden.
Inden da må jeg lige nå at kaste et nyt indlæg på bloggen. Spørgsmål, kommentarer, tilføjelser og "korreksninger" står i kø i min hjerne. Derfor har jeg dedikeret denne stille snevejrssøndag til blogskrivning. (stavekontrollen brokker sig over mine hjemmekomponerede ord)

Inden du i torsdags lukkede ned og gik ud som et lys, fik du lige kastet pastor Mahler og lille Tinne på bordet. Det emne vil jeg gerne bringe frem i lyset. Igen er vores far min kilde. Beretningen har far nedskrevet i 1989.
Vi er i tiden mellem 1943,hvor pastor Mahler kommer til Vivild (se fodnote) og 1947, hvor du, dine søskende og vores forældre flytter fra Allingåbro til Vivild. Morfar er på besøg fra Egtved. Han er en gammel mand. Allerede i 1940 tog han ophold på De Gamles Hjem i Egtved. Vi ved fra den brevveksling, du har nævnt, at han på det tidspunkt var, hvad man kunne kalde mindrebemidlet, trist og plaget af alderdomstegn.
Her er, hvad Hans Albert Hansen skrev  lige før, han flytter ind på alderdomshjemmet

                                                                                                  Egtved 16 - 10 - 40

Kære datter og Svigersøn

Tak for eders Brev og de gode ønsker i fremtiden og mange tak for Pakken, ja tak for det altsammen. Ja saa har jeg jo snart ingen hjem mere jeg tæller Dagene og snart Timerne. Jeg kan ikke rigtig blive fortrolig med at komme herfra men nu er der jo ikke andet at gjøre for mig. Jeg har lige faaet et brev fra lille Tinne i Præstegaarden. Hun ved nok at jeg har solgt huset jeg har ogsaa været i Kolding ved Øjenlæge der er stæhr for øjnene og en operation var nødvendig det er jeg meget ked af jeg fik et par nye briller men jeg ser ringere i dem end som i de gamle det kniber med at skrive disse ord jeg skulle vente en to tre maaneder jeg havde brev med til vor læge med det var lukket saa det er jo godt nok at jeg kommer op paa Hjemmet der følger jo de meste tider noget med alderen.
I morgen skal jeg have en vaskekone Signe Tulle er ved at sy lidt Linned der stilles lidt store Fordringer med hensyn til disse ting det er ellers en dyr tur hertil men hvad er ikke dyrt i disse her Tider Johannes vil du ikke nok tage et par Gødningssække med til Kartofler ellers er der jo intet nyt kun den daglige Elendighed ude i den store Verden hvad skal det dog ende med? Hils dine Forældre og selv vær i hilset begge to eders far H A Hansen.

Det var ikke bare småt med de økonomiske midler, men også med tegnsætningen.Ikke desto mindre er det vældig interessant og oplysende at læse omend vanskelig at tyde den krogede håndskrift. Desværre mangler vi den ene halvdel (mors halvdel) af brevvekslingen, men vi efterlades med en del brikker til portrættet af vores morfar.
Her er endnu et brev far Hans Alberts hånd. Han er 79 år, da han skriver det - omkring ½ år, før han flytter på plejehjem.

                                                                                                       Egtved 30 -3 -40

Kære Datter og Svigersøn
Allerførst mange tak for eders besøg her hjemme det var rigtig rart i kom hjem jeg blev ligesom kvikket lidt op og Humøret kom et par grader højere op ja jeg lider en del af Humørsyge men det kan jeg nu engang ikke gøre for dernæst tak for eders Brev begge to det var da rart i kom godt hjem den lange vej jeg tænkte så meget på jer der kan saa snart indtræffe noget paa saadan en Tur nu har i vist faaet mere at bryde jeres Hoved med ny forbud der er lagt 10 Procent paa næsten alle ting men Handlen bliver vist ikke bedre særlig Manufaktur. Hvad mig selv angaa har jeg det da nogenlunde men jeg længes efter eder nu i har lige været hjemme ellers intet nyt af interesse haaber nu at høre fra jer inden alt for længe og fortæl mig hvordan det gaar, der er jo kun en Maaned til Maj kærlig hilsen til eder begge to og lev vel eders Far Hans A Hansen

Tilbage til historien om Tinne. Tinne var søster til Hans Alberts første kone. Tinne var dværg. Hun boede hos Pastor Mahler som en del af dennes familie og samtidig fungerede hun som kokkepige. I 1940 hvor morfar i et brev nævner Tinne er Mahler præst i Tandslet Kirke. Efter Kirstine Marie og Hans Albert er flyttet til Egtved og vel især efter at Kirstine Marie er død, er det vel så som så med kontakten til Tinne. Det bliver højst til en brevveksling i ny og næ. Derfor ved Hans Albert heller ikke, at Tinne i 1943 flytter til Vivild, hvor pastor Mahler ansættes som sognepræst.
En ikke nærmere tidsfæstet dag i de sene krigsår eller lige efter, har Hans Albert fået udgang fra Alderdomshjemmet og har taget den lange vej fra Egtved til Allingåbro (formentlig med rutebil) for at besøge sin datter og svigersøn hjemme hos bedstemor og bedstefar. Snakken falder på den nye præst, som er flyttet til egnen fra Sønderjylland. Hans Albert spidser ører, da det fortælles, at præsten har en dværg med. Der er ikke langt fra tanke til handling. Johannes lejer en syvpersoners bil og køre med hele familien til præstegården i Vivild for ved selvsyn at se, om det er Tinne. Og hvem står der oppe på komfuret og rører i præstens gryderet. Det gør lille Tinne.
Gensynsglæden lod ikke et øje tørt.

Hans Albert dør den 26. maj 1941 - jeg har noget med datoer. Læg mærke til Hans Alberts dødsdag. Samme dato 14 år senere fødes jeg. Vores mor dør den 22. maj. Samme dato 3 år senere fødes Sine.
Inden jeg lader morfar hvile i denne omgang, vil jeg referere endnu et brev far hans hånd - måske det sidste, han skrev.


                                                                                                               Egtved 28-2-41
Kære datter og Svigersøn

Ja i kan vel ikke forstå at det varer lidt længe med at skrive men grunden er den at vi har været Husvilde nu i 14 dage og er det endnu her bliver gjort Hovedrengøring over hele Linjen og Ferniseret saa vi ved næsten ikke hvor vi maa være jeg synes nu det er noget godt Pjat men Tiden skal jo gaa med noget ja mange tak kære Børn for eders Breve og mange tak kære Svigersøn for Tobak og Sigarer og for det altsammen nu har jeg nok en lang tid det var ogsaa alt for meget, du sendte mig sidste Mandag var jeg i Missionshuseet som var prop fuld af Folk en Missionær fra Kolding talte det var en rar eftermiddag ellers gaar alt her sin vante gang nu beder jeg jer hilse dine Forældre og Søskende og selv være i hilset mange gange tænk paa mig med et par ord inden saa længe jeg længes altid efter at høre fra Jer lev nu begge vel eders Fader Hans A Hansen


Han var da - sit humørsyge til trods - en rar gammel mand, som jeg gerne ville have kendt. Du bær lidt af ham videre, Kaj Albert i og med, at du fik hans navn.

Det kunne have været rigtig interessant at vide lidt mere om, hvordan mor oplevede sin far. Synes hun han var pyldret og klyngende? Fandt hun hans humørsyge belastende? havde hun ondt af ham? eller ville hun gerne på afstand af ham? Følte hun forpligtigelse overfor ham - til at hjælpe ham økonomisk og til at tage den lange tur hjem på besøg i en tid hvor pengene var små og transportmulighederne begrænsede?
Jeg mindes egentlig aldrig at have hørt mor fortælle om sit hjem - udover historien om morens død. Måske og sandsynligvis var det, fordi jeg aldrig fik spurgt. Det er jo desværre ofte sådan, at man først kommer til at interessere sig for ens forfædre på et tidspunkt i livet, hvor der ikke er nogen tilbage at spørge.

Det sner stadig. Det bliver ikke til nogen spadseretur i dag, kan jeg mærke. Men inden jeg nyder min eftermiddagskaffe i fred og ro - Johan er i vandet - det nævner jeg selv om det muligvis ryster dig så meget, at du taber pusten, så vil jeg lige vende tilbage til mine hentydninger indledningsvis om "korreksninger". Måske er Hans Alberts stær fløjet omkring dine øjne, så du ikke har fanget den lille finurlighed omkring Cirkus - ikke Nemo, men Memo (for memoire)
Hvorfor du tror, jeg har udnævnt morfar til mejeribestyrer ved jeg ikke, for jeg mener ikke at have sagt andet end at han var ansat som mejerist hos mejeribestyrer Sørensen, hvor mor kom i pleje.
Måske har jeres landsturne og dit møde med både Christian IV og Anders Nato Rasmussen i den ene ende af landet og dine søskende og kirkebogskyndige seniorer i den anden været lige lovlig meget for en skolelærer på pension :-) Hils Lise

 Fodnote: Vores kusine Anne Grethe har skrevet et rigtig godt materiale om Vivild, som hun husker det. 
Find det ved at google på erindringer fra Vivild





 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar