lørdag den 2. februar 2013

Bedstemors fest


Kære Kaj                                                                        Rønde 30.1.2013

Det er snart mange år siden, jeg lavede de første erindringsskriverier. Faktisk daterer mine først spæde forsøg på at række bagud i historien for at sætte mit eget liv ind i den rette sammenhæng sig tilbage til april 1988. Jeg har dengang været 33 år. Jeg sad med fars gamle skrivemaskine, som han vel havde fra sin tid som købmand. Mine skriverier dengang rakte ikke længere tilbage end min egen fødsel – måske en smule narcissistisk, kan man mene. Jeg tror, det for mig bare var det logiske sted at begynde. Jeg nåede aldrig længere end til min skolegang. Måske har en af de tre børn kaldt. Det vil være en plausibel forklaring som småbørns/udearbejdende mor, men den forklaring tror, jeg ikke selv på. Dybest set tror jeg, at motivationen til at fortsatte manglende, fordi jeg ikke lige kunne se for mig, hvem, der ville være interesseret i mine skriverier og SÅ langt rakte narcissismen trods alt ikke.
Derfor er jeg så glad for, at du min kære storebror, beredvilligt har kastet dig ud i disse fællesskriverier. Det giver en helt anden mening at erindre, mindes og reflektere, når man har en klangbund for det. Så ”let`s keep going”
Dengang, tilbage i 1988, da jeg begyndte at interessere mig for min egen baggrund, samlede jeg alverdens fotos, avisudklip, festsange m.m. der relaterede sig til mit liv, herunder heldigvis også den del mit liv, som fandt sted, før min fødsel, hvis man kan udtrykke det sådan. Jeg har dykket ned i denne erindringskuffert og der har jeg fundet forklaringen på, hvorfor du har de positive minder fra bedstemor og bedstefars kælder. Du var simpelthen en del af en stor familiefest.





Petrea fyldte 60 år den1.august 1947. Familien var inviteret til suppe, steg og is i kælderen. (nu gætter jeg) Kogekonen kokkererede i køkkenet på 1. sal Den store familie og vennerne var samlet til spisning i kælderen, som i dagens anledning var nykalket. Petreas børn havde ladet fremstille et skilt med skriften ” tillykke mor”. Det havde de hængt op på vægen på et lagen smykket med blomster. Petrea og Rasmus blev på denne højtids dag foreviget med alle lykønskningsbuketterne rundt om sig. Bedstemor og fem af hendes børnebørn (hvorfor kun de fem, Der må have været andre?) stillede op til fotografering i haven. De to Knud Erikèr foran en flot trækvogn, hvori du og Else lidt betuttet ser til. Juhl sidder på bedstemors arm.
Når jeg ser de billeder, forstå jeg godt, at sådan en dag har afsat sig gode, lyse minder i et barnesind. Hvilke bekymringer kan et barn på fem have en solskinsdag i august, omgivet af hele sin familie og med udsigt til en hel dag med legekammerater? For nu selv at svare på mit spørgsmål, så kan børn på fem bekymre sig om meget, ved jeg. Kunne en bekymring den dag være, hvordan de hvide strømper vedbliver at være hvide? I var fine i tøjet, I børn. Jeg gætter på, at jeres mødre har brugt mange timer på at sy jeres tøj og strikke strømper til jer. I kom fra familier, hvor det betød noget, hvordan man tog sig ud. Klædedragten er forskellig fra nutidens, meget forskellig, men baggrunden for at investere ressourcer i, hvordan ens børn tager sig ud, er vel nogenlunde den samme til alle tider? ”Vis mig dine børn og jeg skal sige dig, hvem du er”
At der så i efterfølgende generationer har været en tendens til at købe sig til et image af overskud, er en helt anden diskussion. Den må vi tage en anden gang. Det interessante spørgsmål for mig, kan i den sammenhæng være, hvilken indflydelse har det haft på mine værdier og prioriteringer at have en mor, som gerne ville have at hendes børn var pæne og præsentable og som selv greb til både symaskine og strikkepinde for at det kunne ske.

1 kommentar:

  1. Søster Lise skriver. "Petrea fyldte 60 år den 1. august 1947."
    Skal retteligen være: "Petrea fyldte 60 år den 1. august 1946."
    Se også kommentar i afsnittet Præsentation af storfamilien, dateret 30. januar 2013.

    SvarSlet