lørdag den 2. februar 2013

Dobbeltbryllup på bakken


Hej Lise
Nykøbing i januar 2013

Du plantede for efterhånden længe siden et lille nostalgisk barndomsfrø i mit hoved. Der lå det godt gemt sammen med en masse andre tanker og to-do lister. Med mellemrum kunne jeg registrere spireevne og grolyst, men så skete der andre ting i livet, som da var mere presserende og nogle gange nødvendige.
Frøet bevarede dog -  lidt overraskende -  sin spireevne og insisteren.
Noget måtte gøres. I de senere år har jeg kunnet fornemme en stadig større lyst til at få styr på båndene bagud.  Erindringerne er fyldt med glad barndom, dejligt hårde og lange vintre og lige så lange solfyldte somre . Men billederne fra dengang er slørede og  mangler skarphed og ordning.
Måske vil det lykkes med disse skriverier?
Men hvor skal historien begynde? Hvor skal min del af historien begynde? Og skal din del af den begynde samme sted og på samme tid?
En oplagt mulighed for mig er at starte, da vores forældre, Gerda Hansen og  Karl Johannes Thomasen bliver gift  søndag den 17. august 1941 i Vejlby kirke.  Den dag var der på trods af krig og tysk besættelse stor fest på bakken i Vejlby. Ras Christian og Petrea holdt den dag dobbeltbryllup. Deres datter, Ester, skulle giftes med Kaj, en ungersvend fra Esbjerg og deres søn Karl Johannes skulle giftes med sin Gerda, en ung pige fra Egtved. Festen skulle holdes i kælderen, der var bryllupspyntet til dagen.
Det var nu ikke en helt almindelig kælder. Set med barneøjne var den stor, uoverskuelig og spændende.
Fra forsiden gik man lige ind i den.  Adgangen til deres bolig var op ad en udvendig stentrappemed en lille platform øverst. Herfra var der adgangtil stue, soveværelse og køkken med spisekammer. Op ad endnu en trappe var der yderligere et værelse, et gæsteværelse, ville der i dag stå i boligannoncer. Mere herom senere.

Men! Hvordan kunne en dobbeltbryllup overhovedet komme på tale? Hvordan gik det til, at Ester, en ung pige fra Allingåbro, havnede i Esbjerg? Der var krig i Danmark og der var rigtig langt fra Allingåbro til den driftige fiskeriby langt nede på Vestkysten? Og hvordan gik det til, at Gerda fra Egtved og hvis mor var død, landede i et veldrevet damemagasin i Allingåbro? Kærlighedens veje - også i krigstid - er uransagelige. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar