torsdag den 7. februar 2013

De løse ender og den røde tråd


Nykøbing medio februar 2013

 

Lise (min Lise) og jeg har i dag for første gang i Nykøbing været til fitness eller hvad sådan noget hedder, hvor man får pulsen op og vægten ned. Det gik lettest med det første!

Men det giver god energi. Og bloggeri kræver energi og lyst.

De løse ender. Det lette først. Du gjorde dig overvejsler om folketællinger og jomfru Maria. Du er mere bibelkyndig end jeg, derfor kan det synes en smule akavet, at jeg skal erindre om Lukas kapitel 2, vers 1 - 5. Her fremgår, at det var kejser Augustus, der fik ideen for at få mere styr på sine undersåtter. Andre lærte af Augustus, og senere blev opgaven udliciteret, i Danmark til den enevældige konge, der lod sine embedsmænd varetage opgaven, senere overtog den demokratisk basserede regering opgaven, som du rigtigt skriver

Tælningskommissærerne - sådan hed de  -  skriverkarlene, der førte protokollerne, glemte bare at digitalisere deres tælleskemaer efter 1930. Men det kommer måske senere.

Det langsomme svenske postvæsen, hvor kom det fra? Fra 2009, da den danske stat solgte postvæsnet til Post Nord, der ejer postvæsnet i Sverige og i Danmark med en ejerandel på henholdsvis 60% og 40%.

Dit skønne billede af Petrea og Rasmus Kristian har jeg kigget længe på. Det første, der slog mig var, at min udgave af billedet er spejlvendt i forhold til dit. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan virkeligheden er. Kjolen er den fra 1947, omforandret som du skriver.

Når jeg kigger efter, er de to blevet noget ældre. Kan det være fra Rasmus Kristians 60 års fødselsdag i 1949? Jeg tror, det er for tidligt. Kan det være fra en 70 års fødselsdag fra 1957 (Petrea) eller 1959 (Rasmus Kristian)? Jeg har ingen præcise svar.
 
                                            Igen har Petrea og Rasmus Kristian stillet op til fotografering.
                                            Denne gang ude foran deres hus. På den store rundkørsel
                                            med ryggen over mod naboen mod øst. Kjolen er 60-års kjolen.
                                            Men er dagen også 60 års dagen?
 
 
Så til de mere kludemoragtige ender. Du skriver i dit sidste indlæg om udlængsel. Du nævner faster Anna, der levede det meste af sit lange liv i København. Jeg kan tydeligt genkende de associationer du har i den sammenhæng. Jeg ved ikke, hvornår Anna rejste til hovedstaden, ej heller hvad hun skulle i Kongens København. Der er næsten ingen huller i min uvidenhed om Anna. Jeg har på Google og på Facebook efterlyst Anna og Hans’ søn. Blot har jeg brugt et forkert navn. Det belærte tante Annemie mig om i dag, da jeg havde en lange og spændende snak med hende. Det rigtige navn er Jørgen Bastiansen. Så jeg prøver igen. Han vil formentlig kunne uddybe historien om Anna.
Fætter Knud Erik fra Esbjerg må vide mere om sin mor Esther og hendes ankomst til Esbjerg. Det ligger fast, at hun i kirkebogen fra brylluppet med sin Kaj den 17. august 1941, da var hun 22 år, er opført som husassistent boende Kongensgade 27 i Esbjerg. Jeg vil kontakte Knud Erik med henblik på at skabe mere klarhed i den sag.
 

                                           Onkel Kaj og faster Esther, Esbjerg. Onkel Hans, København.
                                           Faster Anna mangler. Fra Astrid og Kajs bryllup i Hvidbjerg 12. marts 1966.    
                                           Foto bror Juhl.
 
En anden af de 8 søskende, som indtil nu overhovedet ikke har været udstillet i Hall of Søskende, er mindstemanden Aage Bernhart, eller Aage blandt søskende og nevøer. Han er født i 1927, den 24. september i Vejlby.
Farbror Aage er nok den med det mest spektakulære cv, set med datidens briller. Hans historie vil jeg male videre på i et senere afsnit. Fætter Eigil skulle lige være færdig med at rette eksamensopgaver og en tur til Sverige inden han kunne maile et kort cv om sin far. Glæd dig. Aage, yngste mand i klanen, fører familien ind i længerevarende grundskoleuddannelser.
 
                                             Farbror Aage og tante Annemie (usikker på stavningen)
                                             ved samme begivenhed. Juhl har fotograferet.


Den røde tråd? Er den strikket om til en moderigtig sjælevarmer? Jeg må genfinde den.

Når jeg kigger på fartdyret, som Rasmus Kristian nød at færdes på, genkalder jeg mig stunder hjemme i købmandsbutikken. Jeg husker ikke, om jeg var kommet ”rigtig” i lære hos farmand, eller jeg ”bare” var medhjælper i biksen. Tilbage står, at bedstefar, Rasmus Kristian - ret ofte i min erindring - kiggede ind lige ved lukketid for at få en sludder med sønnike og måske 1/8 kilo kaffe og 1 Rich med hjem til Petrea. Så udvekslede de to voksne oplevelser og tildragelser om dagens dont. Måske havde repræsentanten fra Bay Nielsen solgt en ny 16-rads såmaskine til landmanden ude i Fjellerup, ham med det nyopførte stuehus. Maskinen skulle bruges til den nye røde Nuffield traktor.

Snakken gik bedst, når bedstefar havde fået ild i en King Edward cerut fra den sartblå æske til vip-kunder.

Selvfølgelig bød købmanden sin far en cerut. Halvdelen røg sig selv i modvinden mod Vejlby. Dejlige stunder at lægge øre til som passiv lytter.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar