mandag den 11. februar 2013

At flytte fokus

Nykøbing F. den 14. februar 2013

Hej Lise

 I denne del af kongeriget - tæt på den tyske vandgrænse - ser man (Lise) tysk tv, når der er skyskidning, forstås. Lise og hendes mor nede i forposten i Rødby Havn er begge biathlonfans, og tysk tv sender alle stavtag i farver og super slow. Lige nu er der VM fra Nove Mesto, en lokalitet med sne i Langtbortistan.

Jeg kan i ro og fred snige mig ind i fortiden. Tilbage til røvskubberne og chokolademadderne. Jeg har smagt dem, men kan ikke redegøre for min geografiske placering i gerningsøjeblikket.
Sidst vi stødte på Jens, ældste dreng blandt de 8 børn, var ved Folketællingen 5. november 1925. Da var han blevet tjenestedreng hos Andreas Thomsen, Vejlby. Hvor længe onkel Jens vedblev at tjene bønder, kan denne historie ikke afgøre. Jens var tjenestedreng i en alder af 11 år. Der går mange år, før han igen dukker op i mit lille liv. Det sker først, da jeg med mine forældre og 2 mindre søskende flytter til Vivild i februar 1947. Men da - med et let omskrevet TV2-citat - sætter han sig også på hele sendefladen. Meget mere herom senere.

Inden vi helt forlader bakken i Vejlby for denne gang, skal du lige have et par billeder, ordbilleder, fra mit glade barndomsliv der.
Vi er nu ankommet til Vivild og er rykket op i 50’erne. Jeg er vivilddreng, men med stærke rødder til Vejlby. Fætter Max bor også i Vivild. Fætter Knud Erik har base i Esbjerg og den anden fætter Knud Erik er stationeret med sine forældre og søskende i Vejlby, oven for Bakken på kanten af Vejlby. Vi 4 jævnaldrende fætre havde stor fornøjelse af de to baser i Vejlby med kun et stenkast imellem. Erindringerne - ferieerindringerne om drengetiden sammen der står klare, men uordnede og fragmentariske. De berørte fætre ville kunne male den erindring mere nuanceret.
Krista, en af de unge i klanen, startede i Bode. Hvor hendes veje førte hende hen, inden hun stiftede familie med sin Jørgen, murersvenden fra Vivild, kan min historie ej heller redegøre for.

For længe siden skrev du, at jeg på grund af alder, køn og hårfarve måtte være ressourceperson i skildringen af Petrea og Rasmus Kristian og deres liv på bakken i Vejlby. Måske har min ledestjerne været i udu. Jeg fornemmer, at vi sammen har været på adskillige vild- og afveje.

Lige nu kæmper et billede af et omrejsende sommercirkus med udtrykket at flytte fokus. Sagen er, at vi forlader vores farmor og farfar og deres børn og børnebørn. Nogle af dem vil vende tilbage senere. Cirkusbilledet er ikke så ringe. Der er meget at pakke ned, det hele skal med, og hele historien skal flytte til en ny lokalitet og foldes ud der. Vi ankommer til Egtved, mors fødeegn og stedet, hvor hun voksede op.

Vores morfar og mormor
Hans Albert Hansen, født 11. oktober 1861 i Humble på
Langeland. Død i Egtved 26. maj 1941.
Og Ane Mette født 27. maj 1878. Død i Egtved 7. december 1932.

 
   Min viden om folk i Egtved, om min mormor og morfar er overbevisende ringe. En del af forklaringen er selvfølgelig, at min mormor, Ane Mette Hansen døde meget ung den 7. december 1932. Da var vores mor en ung pige på kun 15 år. Jeg har en ret stærk tro på, at du nu overtager førertrøjen og leder os usikkert gennem den periode af vores fortid.
Min sortie denne gang står i stjernetegn. I Tvillingens og i Skorpionens. Jeg vil meget gerne sammen med dig forsøge at gøre fortiden landfast med fremtiden, mens ordene endnu er dertil.

  

PS! Jeg har ingen navne på de to fra Esbjerg-billedet. Ej heller forslag til identifikation. Men hvor er Knud Erik?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar